Interessevaretagelse er almindeligt arbejde – ikke raketvidenskab
God interessevaretagelse starter internt i organisationen med at blive enige om få, klare mål. Hele organisationen skal med. Man skal have fakta og argumenter på plads og kunne dem i søvne. Interessenter er ikke kun politikere, men også embedsværk, andre aktører, organisationer og foreninger. Faktisk er de alle dem der kan påvirke udfaldet af jeres indsatser, uanset om de har en interesse i dem eller ej. Jeg kan hjælpe jer med at få fastlagt hvem der er jeres interessenter og hvordan I skal håndtere dem
Min erfaring er, at man skal bruge hele sin organisation til for at få succes med public affairs-arbejdet:
- Bestyrelse og ledelse skal skabe et klart og fælles blik på, hvad man vil opnå og hvorfor. De skal være enige om en nyttig og effektiv rollefordeling i det politiske arbejde.
- Medarbejdere skal forstå, hvorfor man har valgt de politiske mål og bidrage med, hvordan man kan opnå dem med indsatser, argumenter, fakta og billeder.
- Medlemmerne skal gerne inddrages i hele processen og være ambassadører for de politiske mål i hverdagen.
- Det politiske landskab omkring organisationen skal kortlægges og overvåges: Hvem kan være medspillere, hvordan håndteres modspillere og sker der skift i landskabet, man skal reagere på.
- Man skal lægge en plan, som der er et fælles ejerskab til
Interessevaretagelse skal være en del af driften i en interesseorganisation. Det kræver en indsats at nå dertil, men indsatsen tjener sig selv hjem i form af politiske resultater, medlemstilfredshed og opmærksomhed på organisationen.
Jeg hjælper jer med alle dele af processen hen mod at blive en mere effektivt politisk arbejdende organisation. Både de organisatoriske og ledelsesmæssige indsatser, men også i arbejdet med at afdække interessentlandskaber, lave strategier og formulere konkrete indsatser. Efter 20 års i foreningsverdenen forstår jeg også, hvad det er man skal tage hensyn til i en politisk ledet organisation.